23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelser og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)
Højteknologifondens direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen er tiltrædende præsident i Akademiet for de Tekniske Videnskaber og er dermed nu indtrådt i ATV's præsidium (bestyrelse), hvor han overtager præsidentposten om et år. (Kilde: Børsen)

ATV er en privat, uafhængig medlemsorganisation, der arbejder for at fremme innovation, teknisk og naturvidenskabelig forskning og uddannelse samt at styrke samarbejdet mellem virksomheder og universiteter. Organisationen arbejder non-profit.

Clever
Ole Dalby, 52 år, er ansat som ny projektkoordinator for elbilprojektet Test-en-elbil, hvor i alt 1.600 familier deltager. (Kilde: Børsen)

Clever er elbiloperatør og tilbyder ladeløsninger til private, kommuner og virksomheder.
Haldor Topsøe A/S
Nils Bernstein, tidligere nationalbankdirektør og Christina Topsøe, advokat er indtrådt i bestyrelsen i marts måned i år. Jørgen Huno Rasmussen tiltræder i juni 2013 efter fratrædelsen som CEO i F.L. Smidth & Co. A/S.

Haldor Topsøe er førende inden for procesteknologi og heterogen katalyse til olieraffinaderier, fremstilling af kemiske produkter og miljørigtige energiprocesser.
Thrane & Thrane
John Richard Tyson er trådt ind som nyt medlem i bestyrelsen. (Kilde: Biq.dk)

Thrane & Thrane er producent af satellitkommunikationsudstyr.

Welfare Tech
Koncernchef ved Falck, Allan Søgaard Larsen, har afløst direktør Lars Kolind som bestyrelsesformand for Welfare Tech. (Kilde: Børsen)

Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologier i Danmark, som udvikler forretning og skaber innovation gennem samarbejde mellem private virksomheder og offentlige parter inden for social- og sundhedsområdet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093