23948sdkhjf

B&O forklarer katastroferegnskab

Et svagt europæisk marked og en kinesisk vækststrategi, der først nu begynder at give resultater, er nogle af forklaringerne på B&O’s store underskud i tredje kvartal.
Allerede 22. marts afslørede B&O foreløbige tal for tredje kvartal, og de viste dels et omsætningsfald på 111 mio. kr. sammenlignet med året før, og dels et underskud på den primære drift på 114 mio. kr.

Fredagens ildrøde kvartalsregnskab kommer derfor ikke som nogen overraskelse, og trods de skuffende tal forsøger CEO Tue Mantoni at fokusere på de positive elementer.

- Mens udviklingen i omsætningen på AV-området stadig er en udfordring, viser succeserne med BeoVision 11, B&O PLAY og Automotive at vores investeringer i ny produktinnovation bærer frugt. Kvartalet blev negativt påvirket af den accelererede transformation af vores forhandlernetværk i takt med, at vi overgår til færre, mere produktive butikker i Europa. Vi begynder at se en positiv effekt fra vores vækststrategi i Kina, men det er stadig ikke nok til at kompensere for den fortsatte makroøkonomiske svaghed, især i Europa, siger topchefen.

B2C-omsætningen på det europæiske marked faldt med hele 37 procent i kvartalet, og en stigning på 2 procent i Nordamerika og på 67 procent i BRIK-landene kunne ikke opveje det skuffende europæiske salg.

Resultat før skat i tredje kvartal blev et underskud på 125 mio. kr. mod et plus på 19 mio. kr. i samme kvartal sidste år. Som offentliggjort i marts forventer B&O nu en omsætning i 2012/2013 på 2,8-2,9 mio. kr. og et negativt EBIT i intervallet 150-200 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127