Mermaid indgår aftale med Norgesbuss
Mermaid Norge har indgået en aftale med et af Norges førende busselskaber, Norgesbuss AS.
IBI-systemet indeholder, i sin fulde form, funktionerne infotainment, Internet Hotspot, Bus-skiltning, Voice Announcement og en chauffør-enhed (Driver Control Unit). Norgesbuss har valgt at implementere IBI i sin fulde form.
Aftalen udspringer fra det etablerede samarbejde med SAS Flybussen, som Norgesbuss opkøbte i 2012. Aftalen understøtter Mermaids satsning på transportsektoren i Norden.
Aftalen løber i 5 år og indeholder levering af hardware, software, installation, on-site service, overvågning, hotline, licenser og indhold.
Første installationsfase forventes afviklet i uge 16. Installationen forventes færdiggjort medio oktober 2013.