23948sdkhjf

Antallet af konkurser steg i februar

Det overraskende lave antal konkurser fra januar er ikke forsat ind i februar, som bød på flere konkurser end i samme måned sidste år.
I alt 491 virksomheder måtte i årets anden måned dreje nøglen om og indgive konkursbegæring. Det er 8,6 procent flere end i februar 2012. Det skriver Ritzau ifølge Nordjyske.dk.

Årets første to måneder har dog stadig samlet set budt på et lille fald i konkurstallet på tre procent sammenlignet med sidste år, viser en opgørelse, som analysefirmaet Experian har lavet i samarbejde med Dansk Erhverv.

Det er især Sydjylland og Bornholm, der har oplevet en stigning i antallet af konkurser. Cheføkonom i Dansk Erhverv, Bo Sandberg, vurderer, at en væsentlig årsag til, at blandt andet Sydjylland har været ramt af flere konkurser i det seneste år, er, at den tyske økonomi har haft et hårdt 2012, samt at den sydjyske detailhandel presses voldsomt af grænsehandelen, som er steget under finanskrisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093