23948sdkhjf

Semecs Nordic og danske hippih i samarbejde

Semecs Nordic har i samarbejde med den danske innovationsvirksomhed hippih udviklet og produceret alarmnøglen hipKey, der netop er lanceret af Apple i USA.
EMS-leverandøren Semecs Nordic indledte i juli 2012 et samarbejde med danske hippih om udvikling og produktion af alarmnøglen hipKey.

Hipkey er en Apple-certificeret alarmnøgle, der sikrer, at brugerens mobile Apple-produkt (iPhone, iPad, iPod Touch) ikke glemmes eller stjæles, når man er på farten.

Den lille hipKey fastgøres fx til brugerens nøglebundt og giver en alarm, så snart brugerens iPhone kommer længere væk end den afstand, der angives i den medfølgende app. Fordi hipKey bruger Bluetooth Low Energy, har den et minimalt energiforbrug og en ekstremt lang batteritid.

Udviklet på rekordtid
HipKey blev sat til salg hos Apple i Europa i slutningen af 2012 og tegner allerede nu til at blive én rigtig stor succes blandt Apple tilbehør.

Semecs Nordic har stået for R&D i forbindelse med udviklingen af hipKey, der er gået fra koncept til butikshylde på 5 måneder. Semecs Nordic har haft det overordnede projektansvar for at styre processen i mål. På baggrund af en tæt dialog med hippihs udviklere og ledelse har Semecs Nordic sammen med Semecs udviklingsteam i Holland stået for udviklingen af hardware, software og prototyper samt det endelige produkt i en teknisk kvalitet og materialekvalitet, der matcher Apples egne produkter.

Egon Lykke Nielsen, Sales Director Nordic, Semecs Nordic siger om samarbejdet med hippih:

- HipKey har feel, look and quality som et Apple-produkt. Udfordringen var på rekordtid at skabe et produkt, der repræsenterer det absolut ypperste inden for forbrugerelektronik. Og det lykkedes kun, fordi vi kunne arbejde så tæt sammen med hippih.

EMS-producent i afgørende rolle
Egon Lykke Nielsen påpeger, at EMS-producenter kan have en central rolle at spille som bindeled mellem innovationens vækstlag og markedet:

- Udviklingen af hipKey er et skoleeksempel på, hvordan EMS-producenter kan bygge bro over den store afgrund, der er mellem innovation og produktion i dansk erhvervsliv. Dette projekt har vist, hvor vigtigt det er at have en medspiller med den know how og kapacitet, som Semecs har, hvis man vil gøre et unikt koncept til et unikt produkt.

Ifølge planen bliver hipKey tilgængelig på andre mobile platforme som Android og Windows Mobile i løbet af 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078