23948sdkhjf

Mobilselskab vil droppe opladeren

Mens britisk mobilselskab opfordrer industrien til at tage opladeren ud af mobilæsken, vælger danske operatører at se tiden an.
Mobilproducenten HTC har i samarbejde med den britiske mobiloperatør O2 gennemført et pilotforsøg, hvor forbrugerne ved køb af en mobiltelefon kunne vælge, om de ville bruge en eksisterende oplader eller købe en separat oplader ved siden af mobiltelefonen. Det skriver Ingeniøren.

Idéen bag projektet var, at skille oplader og mobiltelefon ad, så forbrugerne havde mulighed for at benytte den oplader, de allerede havde derhjemme.

82 pct. mangler ikke oplader
Resultatet er, at hele 82 pct. af køberne siden oktober sidste år har valgt ikke at købe en separat oplader.

- Resultaterne viser en villighed blandt forbrugerne til at tænke på og imødegå det miljømæssige argument for at vælge en telefon uden oplader. Jeg håber nu, at resultatet af denne undersøgelse vil få resten af industrien til at slutte sig til vores kampagne om at tage opladeren ud af æsken permanent, udtaler O2's administrerende direktør Ronan Dunne på selskabets hjemmeside, skriver Ingeniøren.

Producenterne har bolden
Dog følger de danske mobiloperatører ikke umiddelbart O2's eksempel, men afventer i stedet handling fra producenterne af mobiltelefoner.

- Det er en rigtig god ide, men det vil kræve, at smartphone-producenterne tager initiativet til det og koordinerer det, oplyser 3's kommunikationschef, Stine Green Paulsen, i en mail til Ingeniøren.

Nogenlunde samme melding lyder fra TDC og Telia.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062