Risikovillig kapital til dansk løbeur
Fem tidligere Nokia-ansatte har hentet mere end 1 mio. kr. gennem crowdfunding-portalen Kickstarter.
Uret er udviklet af fem tidligere ansatte hos Nokia, der har valgt at integrere deres viden om trådløs kommunikation i uret. Det betyder, at de, modsat fx konkurrenten Garmin, er lykkedes med at indbygge kort i uret samt gøre det muligt for uret at forbinde til internettet via Wifi.
Den ekstra kapital skal bruges til at øge produktionskapaciteten, så det også bliver muligt at udbrede uret til det amerikanske marked.
Hidtil har det været planen, at uret skulle introduceres i Danmark i december, men en mindre fintuning af produktionen betød en forsinkelse. Nu skulle uret imidlertid være på trapperne i Danmark. Herefter skal det lanceres i Europa og til sommer i USA.