23948sdkhjf

Display-ordre til Signio

De næste tre år skal Signio optimere Q8-servicestationernes displayløsninger, som omfatter ca. 240 skærme i butikkerne og 1.400 skærme ved tankstanderne.
Signio er valgt som ny leverandør af displayløsninger til Q8 Danmark, som i august fusionerede med OKQ8 i Sverige.

Aftalen er vundet i udbud blandt fem firmaer og omfatter service på software og hardware, opgradering af de nuværende displayløsninger på Q8’s 102 stationer, indholdsproduktion og ikke mindst rådgivning om nye tiltag.

- Vi har valgt Signio som leverandør, fordi de har forståelse for vores forretning og det ændrede marked som følge af den nye lukkelov. De har demonstreret stort indblik i, hvordan displayløsninger bedst muligt kan ramme vores kunders behov, de formår altid at have en positiv indstilling til tingene, og de er altid klar med kompetente og kreative bud på løsninger. Dertil kommer, at de forstår at udnytte mulighederne i softwaren fra Scala og ikke mindst videreformidle mulighederne til os, siger Martin S. Almosetoft, projektkoordinator ved Q8 Servicestationer.

Styrkelse af rolle som international leverandør
Signio ser frem til at løfte Q8’s displaykommunikation op på et højere niveau, hvor det kan understøtte Q8’s kommercielle interesser langt mere præcist.

- Vi kommer til at arbejde med visualisering og udnyttelse af business intelligence data, dynamisk styring af indhold i de enkelte butikker via mobil og tablet, samt en masse andre nye tiltag, der løfter Q8’s brug af mediet fra salg og information alene, til at være et business management værktøj, siger Lars B. Kanstrup, produkt- og konceptchef i Signio.

Signio ser ordren som en styrkelse af rollen som international leverandør.

- Med Kia Motors Australien, SSP Norge, Jensen’s Bøfhus i Sverige og nu Q8 er vi godt på vej mod et større indhug i det internationale marked. Mon ikke 2013 bliver året, hvor vi udvider vores tilstedeværelse i udlandet, lyder det fra Lars B. Kanstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063