23948sdkhjf

Danfoss-boss hædres med professor-titel

Copenhagen Business School har udnævnt koncernchef i Danfoss, Niels B. Christiansen, til adjungeret professor i ”Virksomhedsudvikling og Lederskab”.
- Jeg er meget beæret over udnævnelsen og glæder mig til at dele ud af mine erfaringer som virksomhedsleder sammen med både undervisere og studerende på CBS. Her uddannes mange af fremtidens ledere, og jeg vil gerne være med til at forberede dem på vilkårene i erhvervslivet, ikke mindst de globale udfordringer. Fra Danfoss bringer jeg også erfaringer og viden med om grøn vækst og energieffektivitet, der bliver helt afgørende for at sikre fremgang og velfærd i fremtiden, siger Niels B. Christiansen.

Niels B. Christiansen vil fremover tage aktivt del i møder på Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse og også holde forelæsninger for de studerende. Rektor på CBS, Per Holten-Andersen, siger om udnævnelsen:

- Niels B. Christiansen har markeret sig som topchef for Danfoss med en turn-around under finanskrisen og kan bidrage med værdifuld viden om ledelse og markedsudvikling på et højt fagligt niveau. Han har desuden en aktiv interesse for samfundet og deltager i den erhvervspolitiske debat. Vi er stolte over at kunne tilknytte Niels B. Christiansen.

Udnævnelsen af Niels B. Christiansen som adjungeret professor markeredes med et arrangement på CBS onsdag den 30. januar, hvor Niels B. Christiansen fik tildelt æresbeviset og holdt en tiltrædelsesforelæsning. I forelæsningen fortalte Niels B. Christiansen med udgangspunkt i Danfoss, hvad det kræver at vinde i markedet anno 2013, og hvorledes man som leder kan påvirke det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094