23948sdkhjf

Litauisk gazelle til Electronic House UAB

Ledningskonfektions-specialisten har netop modtaget Gazelle 2012-prisen i Vilnius.
Kriteriet for prisen er som i Danmark konstant høj overskudsgivende vækst set over fire år set fra 2008 - 2011. Dette har ikke været noget problem for Electronic House UAB, og det til trods for at al vækst indtil nu er organisk.

- Vi kommer helt sikkert også til at stå højt på listen igen næste år, når 2013 skal uddeles, siger CEO Palle Gravesen Jensen, og fortsætter:

- Vi har netop lukket bøgerne for 2012, hvor alle vores forventninger blev indfriet. Vores placering i år var som nummer 82 nationalt, og hvis listen ser ud på samme måde næste år, rykker vi op til en placering omkring nummer 25 nationalt. Det er noget, som hele vores organisation er meget stolte over.

Drevet af et presset marked i Skandinavien
Virksomhedens appetit for vækst på hovedmarkederne Skandinavien og Baltikum er meget stor, og indtil nu er det organisk drevet.

- Vi kan helt sikkert fortsætte med en organisk vækstrate på mere end 35 procent årligt, da virksomhederne i Skandinavien er blevet meget mere fokuseret på de værdier, et samarbejde med Electronic House UAB kan frembringe gennem besparelser, høj kvalitet og leveringssikkerhed, siger Palle Gravesen Jensen.

- I tillæg til organisk vækst har vi p.t. forhandlinger med en dansk virksomhed omkring overtagelse. Denne proces har vi været igennem et par gange, men det er relativt svært at blive enige og værdiansætte mindre, skandinaviske virksomheder indenfor vores branche, som kun har meget lille eller ingen vækst og med problemer på bundlinjen. Jeg forstår sagtens, at det kan være svært at lave produktion som vores med danske eller svenske lønninger i kalkulationen, slutter Palle Gravesen Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078