23948sdkhjf

Første kvartal som ventet hos RTX

Stigende omsætning og plus på bundlinjen blev facit efter de første tre måneder af 2012/2013 hos den nordjyske telekom-virksomhed.
Nettoomsætningen endte på 50,5 mio. kr. hos RTX i første kvartal 2012/2013 sammenlignet med 44,3 mio. kr. i samme periode året før. Omsætningsfremgangen på 14,1 procent skyldes primært fremgang i Enterprise & VoIP, hvor omsætningen steg fra 23,0 mio. kr. til 28,9 mio.kr.

Koncernens bruttoresultat steg samtidig fra 28,3 mio. kr. til 29,8 mio. kr. Resultat af primær drift (EBIT) udgjorde 1,2 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. året før, og resultat før skat endte på 1,4 mio. kr., hvilket svarer til en tilbagegang på 0,1 mio. kr.

På den baggrund fastholder RTX forventningerne til 2012/2013 som helhed. Dermed kalkuleres der stadig med en omsætning på 200-210 mio. kr., og et resultat af primær drift (EBIT) på 4-6 mio. kr.
Læs mere om: RTX
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062