23948sdkhjf

Det sker: Seminar om EDM-standarden

Effektiv og sikker anvendelse af robust fremtidssikret hardware med de store operativsystemer.
TechNexion tilbyder i samarbejde med TekPartner og Texim i februar et seminar om den helt nye EDM-standard og de forskellige hardware- og softwarekomponenter, som blandt andet TechNexion kan tilbyde.

EDM er opfundet af TechNexion. Den øverste chef Marcel Van den Heuvel kommer til Danmark, inden han drager videre til Embedded World 2013 for at berette om EDM’s fortræffeligheder.

EDM (Embedded Design Modules) er en de facto-standard på CPU-moduler, som muliggør en standardiseret formfaktor med stik og pin-belægning m.m., der dækker fra ARM Cortex-A til x86 CPU inklusive Intels seneste i7. Herved er det muligt at udvikle fremtidssikret apparat/system, hvor CPU kernen kan ændre sig fra fx ARM Cortex-A8 til Atom og til fx i7, efterhånden som applikationen udvikler sig, og behovet til regnekraften således måtte stige hen over tiden. P.t. helt ukendte CPU-løsninger vil kunne tages i anvendelse, når disse er opfundet/tilgængelige.

De forskellige EDM CPU-systemer understøtter alle de traditionelle ”store” operativsystemer, og man opnår dermed en stor frihed til enten at vælge Open Source- eller Close Source-software på en Open Source TechNexion-hardware.

Man kan frit vælge mellem Linux, Android og Windows – foruden Ångstrøm, XBMC og mange andre forskellige Real Time (RTOS) systemer.

Seminaret er todelt, hvor første fælles del varer ca. to timer efterfulgt af en kort frokost. Efter frokost vil det, for de interesserede, være muligt at få ”hand’s on” indføring i det helt nye Wandboard, som benytter EDM-standarden. Vi vil live bygge og køre diverse demonstrationer og få direkte svar på spørgsmål fra arkitekten bag EDM.

Der vil blive afholdt to seminarer:
• Onsdag den 20. februar i Herlev, kl. 9.30-13.00/15.00
• Torsdag den 21. februar 2013 i Vejle, kl. 9.30-13.00/15.00

Der opkræves et deltagergebyr til delvis dækning af frokost samt Dual Wandboard (Freescale i.MX6 Cortex-A9 processor) samt baseboard til hver deltager. Pris for deltagelse er 750 kr. og 650 kr. for Single Wandboard pakke, ex. moms.

Sidste tilmelding er fredag den 8. februar på eller .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063