23948sdkhjf

Grundfos sadler om i Brasilien

Nu skal det lukrative, brasilianske marked erobres, og det betyder en ny strategi fra pumpeproducentens side.
Selv om Grundfos har været til stede i Brasilien i næsten 15 år, har den danske pumpekoncern kun en forsvindende lille markedsandel på det ellers boomende brasilianske marked. Det skal der imidlertid laves om på, og nu er Bjerringbro-virksomheden for alvor klar til at tage livtag med brasilianerne.

- Vi har taget den traditionelle måde at sælge pumper på og overført den til Brasilien. Det har taget lang tid at finde ud af, hvorfor det ikke virkede, finde en anden strategi og få den eksekveret. Men nu er vi klar til få udnyttet det store potentiale i Brasilien, siger Jesper Buchreitz, ansvarlig for Grundfos’ salg til den brasilianske bygge- og anlægssektor, til Børsen.

Vil bygge ny fabrik
Grundfos har haft salgskontor i Brasilien siden 1998, og i 2004 købte man den lokale pumpeproducent Mark. Der har dog vist sig besværligt at distribuere de danske pumper gennem Marks distributionssystem, og samtidig har det brasilianske skattesystem betydet, at pumperne, der stadig bliver produceret uden for Brasilien, er blevet ekstraordinær dyre.

Det bliver der imidlertid lavet om på, for i 2014 bliver der formentlig taget beslutning om at bygge en ny fabrik i Brasilien. Derudover er Grundfos begyndt at gribe salgsarbejdet anderledes an i Brasilien. Nu går pumpeproducenten blandt andet mere målrettet efter de rådgivende ingeniører, der i Brasilien ofte beslutter, hvilke pumper der skal indkøbes.

Målet er en årlig vækst på 20 procent i Brasilien de kommende år. Det skal blandt andet hjælpes på vej af store anlægsbyggerier i forbindelse med VM i fodbold i 2014 og OL i Rio de Janeiro i 2016. Grundfos omsætter i dag for mindre end 200 mio. kr. i Brasilien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095