23948sdkhjf

Techno-Matic indgår forhandleraftale i Irland

Det nordjyske udviklingshus satser på en markant tilstedeværelse på det europæiske marked, når det gælder styringer til skovmaskiner.
Flere skovmaskiner i Europa kører rundt med elektroniske styringer fra Aars. For at styrke området yderligere har Techno-Matic A/S nu indgået aftale med en irsk forhandler. Dermed kan der fremover både sælges og serviceres TM styringer på den grønne ø.

- Det er gået rimelig hurtigt med at få aftalen på plads. Firmaet Dave Power Plant i Cork havde bidt mærke i, at flere af de maskiner de fik til service, havde vores styringer integreret. De så en chance for at udvide produktsortimentet, og henvendte sig selv. Skeptikeren vil måske sige, at det irske marked ikke er det største, men når en ny potentiel samarbejdspartner banker på døren, bliver vi altid glade, siger administrerende direktør, Knud Sørensen.

Fokus på vækst i Belgien og Frankrig
Dave Power Plant sælger og udlejer landsbrugs- og entreprenørmaskiner, og en stor del af omsætningen stammer fra udlejning af specialmaskiner til asfaltbelægning. Samtidig ombygger de almindelige entreprenørmaskiner, så de også kan operere i skovmiljøer. Det er netop det område den irske virksomhed vil gøre mere ved i fremtiden.

- De ser potentiale i skovmaskinedelen. Irland har været hårdt ramt af krisen, så det er naturligt, at de forsøger at finde nye indtjeningsmuligheder. Det passer samtidig fint ind i vores strategi om at opgradere vores tilstedeværelse generelt i det europæiske. Der er så sandelig ingen grund til, at irerne skal vælge andet end en TM styring, siger Techno-Matic-direktøren med et smil.

Knud Sørensen er dog bevidst om, at det er andre steder i Europa de største muligheder ligger.

- I 2013 er det en udbygning af vores netværk i lande som Frankrig og Belgien, der skal sørge for væksten. Vi opgraderede allerede i efteråret indsatsen i denne del af Europa, og vi er nu ved at lave oplæg til nye potentielle kunder, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079