Ny direktør i CA Technologies
Michael P. Gregoire, der er tidligere formand, president og CEO for Taleo Corp, tiltræder stillingen som CEO for CA Technologies den 7. januar 2013.
Michael P. Gregoire efterfølger William E. McCracken, 70 år, der har virket som CA Technologies administrerende direktør siden januar 2010, og som går på pension med udgangen af marts 2013.
- Jeg er beæret over at få muligheden for at lede CA Technologies. Jeg sagde ja til stillingen og udfordringen, da jeg mener, at CA Technologies har rigtig meget godt og spændende at tilbyde sine kunder. Virksomheden har et godt ry og en stadig stigende betydning for kunder, software-udviklere og partnere. Det er tydeligt, at CA Technologies står godt positioneret til at lede IT-industrien, da virksomheder finder det vigtigere end nogensinde før, at styre og sikre deres it-miljøer i skyen og effektivt levere forretningsservice, der sætter dem i stand til at vinde nye markedsandele, sagde Michael P. Gregoire.
Fortid i Taleo
Senest har Gregoire været formand, præsident og administrerende direktør for Taleo Corp, som er en cloud-baseret talent management software-virksomhed. I løbet af de syv år han sad for bordenden i Taleo, gennemførte Gregoire med succes en børsnotering i 2005 og han vækstede omsætningen fra 78 millioner dollars til 324 millioner dollars. I begyndelsen af 2012 blev Taleo købt af Oracle Corp for næsten 2 milliarder dollars.
Før han kom til Taleo, arbejdede Gregoire fire år hos PeopleSoft, Inc., som er en udbyder af HR-softwareløsninger, økonomistyring, supply chain management, customer relationship management og enterprise performance management. Her arbejdede han som Executive Vice President, og havde ansvaret for et team på 4.000 medarbejdere, som årligt genererede en omsætning på 2 milliarder dollars.
Gregoire har også arbejdet 12 år hos EDS Corp, hvor han havde en række ledende stillinger, herunder administrerende direktør for den gruppe der var rettet mod de globale finansielle markeder, chef teknolog for den gruppe der hjalp produktions- og finansielle virksomheder, samt flere forskellige projektlederstillinger.
- Vi er meget glade for at have ansat en person af Mike Gregoire kaliber. Han var absolut den bedste af de kandidater vi overvejede. Han kommer til CA Technologies med en overbevisende karriere, som viser succes, lederevner, driftsekspertise og visioner for udvikling af software-industrien. Vi forventer at CA Technologies medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere vil nyde godt af hans lederskab, mangeårige erfaring fra software-industrien og hans store kundefokus, sagde Arthur Weinbach, formand for bestyrelsen i CA Technologies.
Arthur Weinbach fortalte at William E. McCracken vil fortsætte med at lede CA Technologies frem til Michael P. Gregoire tiltræder den 7. januar 2013. Han vil efterfølgende hjælpe Gregoire i en overgangsperiode indtil han går på pension den 31. marts 2013.
Gregoire har en Bachelor of Science i fysik og computing fra Wilfred Laurier University og en Master of Business Administration grad fra California Coast University. Han sidder desuden i bestyrelsen for ShoreTel, Inc., et teleselskab.