23948sdkhjf

Poly-Control leverer låseenheder til Odense Kommune

Med Poly-Controls låseenheder skal plejepersonalet kun bruge deres smartphone for at få adgang til borgernes hjem.
Fra starten af 2013 påbegynder Poly-Control A/S leverancen af bluetooth-styrede låse til de ca. 3.500 borgere i Odense Kommune, der modtager hjemmehjælp i eget hjem.

Personalet skal ikke længere bruge nøglebundter og forskellige koder - de udstyres blot med en smartphone, der udgør en lås for alle dørene.

Millioner i besparelse og sikkerheden i top
Løsningen sparer kommunen for millioner i administration, og samtidig forbedres sikkerheden betydeligt, idet de digitale nøgler kan skiftes på ganske få minutter fra virksomhedens IT-afdeling. Taber eller mister plejepersonalet sin telefon, har det altså ingen konsekvenser for sikkerheden.

Læs også: Lille virksomhed med stor verdensnyhed

Borgerne vil ikke kunne mærke den store forskel. Låsen monteres på den eksisterende dør, og man vil stadig kunne bruge den fysiske nøgle.

- Vores låseenheder er perfekte til Odense Kommunes Ældre – og Handicapforvaltning, og plejesektoren i det hele taget, fordi der spares tid og ressourcer. Produkterne lader plejepersonalet fokusere på det vigtigste, nemlig beboerne, siger Henning Overgaard, direktør for Poly-Control A/S, og afslutter:

- Plejesektoren og vores produkter er et perfekt match, og vi forventer os rigtig meget af denne sektor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093