23948sdkhjf

AgustaWestland undrer sig over helikopter-valg

Det danske samfund kunne have sparet godt 1 mia. kr., hvis Forsvaret havde valgt AW159 som fremtidig skibsbaseret helikopter.
Onsdag blev det offentliggjort, at Sikorsky’s Seahawk bliver Danmark fremtidige skibsbaserede helikopter.

Dermed vandt den amerikanske helikopter foran AgustaWestland’s AW159. Ikke overraskende er den britisk-italienske helikopter-producent uenig i beslutningen og hæfter sig især ved prisen på konkurrentens helikoptere

- Vi er meget overraskede over, at den danske regering har valgt en løsning, der koster 25 procent mere, som ikke tilfører det danske forsvar nogle nævneværdige nye kapaciteter, og som først kan indsættes to år senere end AW159. I en tid med afskedigelser og kasernelukninger i det danske forsvar er det svært at forstå, siger Geoff Hoon, der er direktør for AgustaWestland International Business i en pressemeddelelse.

Han mener dermed, at valget af Seahawk kommer til at koste de danske skatteydere ca. 1 mia. kr. ekstra. Derudover hæfter han sig ved, at AgustaWestland har tilbudt at tage totalansvaret for driften af Danmarks nye skibsbaserede helikopter i samarbejde med Forsvarets Materieltjeneste, Flyvevåbnet og dansk industri. Det ville i givet fald have sket til en fast pris gennem hele helikopterens levetid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062