Electronic House UAB udvider
Den svenske underleverandør-messe Elmia Subcontractor har været en enorm succes for den litauiske specialist i ledningskonfektion.
Sådan lyder konklusionen hos Palle Gravesen Jensen fra Electronic House UAB oven på Elmia-messen i forrige uge.
- Messedeltagelse kombineret med en målrettet kampagne på nettet har betydet, at vores
hjemmeside under messen og siden har været ramt med 60-90 nye unikke besøg dagligt,
hvilket har overbevist os om, at vi har ramt plet på det svenske marked, tilføjer han.
Flere ansættelser
Derfor har den litauisk baserede virksomhed valgt straks at ansætte tre nye medarbejdere. Det drejer sig om en PTA ingeniør, en indkøbsansvarlig for et nyt område samt en administrativ medarbejder.
- Fra messen i Sverige har vi også fået flere signaler, som bekræfter vores erfaring om, at
flere jobs flyttes fra både Skandinavien og Kina til Baltikum. Det er skønt, at Norden indirekte kan konkurrere med Kina, men det er også et faktum, at når vi siger Norden, er
det altså primært Baltikum, der får de opgaver, som trækkes hjem fra Kina og selvfølgelig
også de opgaver, der flyttes fra Norden i forbindelse med en førstegangs outsourcing til et kostattraktivt produktionsområde, slutter Palle Gravesen Jensen.