23948sdkhjf

Medico-selskab på vej mod endeligt Rusland-exit: - Vi skal passe på vores medarbejdere

Selvom der er gået snart et år, siden krigen i Ukraine startede, er Ambu fortsat til stede i Rusland.

Men sådan kommer det ikke til at være meget længere.

Det skriver Medwatch ifølge Marketwire, hvor det også fremgår, at den endelige udtrækning fra Rusland er på vej.

Overfor mediet giver topchef Britt Meelby Jensen udtryk for, at den langsommelige proces med udtrækningen skyldes, at man har villet tage bedst muligt hånd om de russiske ansatte.

- Der er både nogle juridiske krav, hvor vi skal balancere at følge loven og retningslinjerne, og derudover medarbejdersikkerhed. Vi skal passe på vores medarbejdere. Det er de to ting, vi har fokus på, lyder det fra Britt Meelby Jensen.

Desuden lyder det, at Ambu for nuværende er i gang med de sidste skridt mod en endelig udtrækning fra Rusland, hvor de ifølge topchefen har et salg, der udgør en "ret lille del" af virksomhedens samlede salg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078