23948sdkhjf

Automationsvirksomhed på opkøb: Åbner sin 11. afdeling

Struer-virksomheden Setek Process & Data bliver nu en del af ingeniør- og automationshuset Holtec-gruppen

Med Setek ombord udgør Holtec-gruppen nu 11 afdelinger fordelt i ind- og udland med over 140 medarbejdere.

- Beslutningen om at blive en del af Holtec-gruppen er taget som et aktivt tilvalg, og vi ser frem til, i vores nye konstellation, bedre at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel, vi har oplevet gennem en årrække - og ser det som en stor styrke for begge virksomheder. Vi får flere ressourcer at trække på, og vi ser meget frem til at blive en del af Holtec-gruppen, siger Niels Holst og Gregers Lund, direktører hos Setek, i en pressemeddelelse.

- Setek og Holtec-gruppens værdigrundlag og tilgang til kunder er fuldstændig identiske. Proces og automatiseringsløsningerne bygges ikke alene på erfaring og kompetencer, men på troværdighed, kundetillid og langsigtede resultater. Dermed er denne investering med til at sikre vores fortsatte vækstrejse for Holtec-gruppen, siger Søren Jensen, CEO Holtec.

Setek Process & Data blev grundlagt i 1996 af Niels Holst, mens Gregers Lund købte sig ind i 2004. Virksomheden leverer komplette automations-projekter med rådgivning, projektering, eltavler, programmering og indkøring i ind- og udland.

- Med Setek ombord får vi en yderligere styrkelse af vores klare mål om, at Holtec-gruppen bliver markedets foretrukne leverandør af industriel automation, siger Søren Maarssø, bestyrelsesformand i Holtec-gruppen.

Setek Process & Data fastholder sine nuværende aktiviteter, herunder arbejds- og projekttilgang, og ejerne i selskabet fortsætter med en betydelig ejerandel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078