23948sdkhjf

Danmark får sin første digitaliseringsminister

Venstre-kvinden Marie Bjerre bliver den første danske digitaliseringsminister.

Det står klart, efter den nye regering anført af Mette Frederiksen har præsenteret ministerholdet her til morgen.

Marie Bjerre er uddannet jurist og har siddet i Folketinget siden 2019, hvor hun er valgt i Nordjyllands Storkreds. Hun skal udover rollen som digitaliseringsminister også være ligestillingsminister.

I sin tid i Folketinget har hun hidtil blandt andet været klimaordfører, handicapordfører og socialordfører for Venstre.

Hos DI Digital er der glæde over, at der nu er kommet en digitaliseringsminister.

"Som samfund står vi overfor store dagsordener, som der skal findes en løsning på. Energikrise, klimakrise, et presset sundhedsvæsen og ikke mindst mangel på arbejdskraft. Digitaliseringen kommer til at spille en central rolle, når vi skal finde løsninger på de mange udfordringer. Derfor er det glædeligt, at vi nu får en minister, der får ansvaret for at koordinere indsatsen," lyder det i en pressemeddelelse fra DI Digital.

DI Digital mener, at den nye minister skal tænke både kort- og langsigtet.

"Danmark skal have en ny digitaliseringsstrategi, og vi skal have uddannet flere med it-kompetencer - virksomhederne mangler dem allerede, og det bliver kun værre. Det bliver helt centralt, hvis vi skal løse de store udfordringer, vi står overfor.

Vores børn og unge skal gøres klar til det digitale samfund, der skal derfor et obligatorisk fag om teknologiforståelse ind i folkeskolen – det haster. Vi skal gøre en stor indsats for, at alle er med på den digitale rejse, også dem der har svært ved det, for digitaliseringen fortsætter – ikke kun i Danmark men i hele verden."

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074