23948sdkhjf

DAC får forlænget millionkontrakt med ESA

I Odense kan de endnu engang juble hos Danish Aerospace Company, efter de har fået forlænget en stor aftale hos Den Europæiske Rumorganisation, ESA.

ESA forlænger og udvider kontrakten på MOSES (Medical Operation Support & Engineering Services) med Danish Aerospace Company. Kontrakten indebærer support på medicinsk udstyr samt helbredsovervågning af astronauter på Den Internationale Rumstation. Det oplyser DAC i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for, at ESA igen har forlænget kontrakten i 2023 og aktiveret optionen på forberedelserne på endnu en af vore Portable PFS helbredsovervågnings flight-model system til opsendelse på ISS, siger DACs administrerende direktør, Thomas A. E. Andersen, i pressemeddelelsen.

Danish Aerospace Company har indtil nu supportet over 75 helbreds- og fitness sessioner fra sit kontrolcenter i Odense siden DACs udstyr blev indført som standard for disse tests i maj 2017. Inden da gennemførte DAC fra juli 2006 til 2017 en lang række indledende fitness-sessioner som forberedelse. Disse konditionstests bliver gennemført på selskabets CEVIS-rumcykel og med DACs PPFS-helbredsovervågningsudstyr.

ESA har nu udvidet og forlænget selskabets MOSES-kontrakt til og med udgangen af 2023 ved at aktivere en option i kontrakten. Desuden er der fortsat en option på forlængelse i 2024, som ESA kan aktivere i fremtiden. Udvidelsen og forlængelsen har en værdi af cirka 2,6 millioner kroner.

- Overvågning af astronauternes helbred hænger tæt sammen med deres motion og det motionsudstyr vi bygger. Det er essentielt for astronauterne konstant at være i god fysisk form i rummet. Dette skyldes, at i tilfælde af medicinske eller tekniske problemer på rumstationen skal de altid være bedst rustet til hurtigt kunne komme hjem til Jorden og dens tyngdekraft igen, eller de skal i tilfælde af problemer hurtigt kunne gennemføre en rumvandring med reparationer uden på rumstationen. Derfor er de regelmæssige helbredsovervågning og konditionstest helt essentielle, lyder det videre fra Thomas A. E. Andersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093