Dansk teknologivirksomhed med i ambitiøst solcelle-forskningsprojekt
Fom Technologies skal sammen med et konsortium bestående af en række topforskningsinstitutter og virksomheder inden for perovskite-forskningsfeltet i Europa udvikle en europæisk pilotlinje for innovativ solcelleteknologi baseret på tandem-solceller.
Perovskite forventes at blive et af de nye materialer indenfor fremtidens solenergi.
Det fireårige projekt, der har fået det mundrette navn ”PEPPERONI” (Pilot line for European Production of PEROvskite-Silicon taNdem modules on Industrial scale), er finansieret under Horizon Europe og i fællesskab koordineret af Helmholtz-Zentrum Berlin og Qcells.
Det skal støtte Europa i at nå sit mål for vedvarende energi om klimaneutralitet inden 2050. Projektet vil hjælpe med at fremme perovskite tandem solcelle (PV)-teknologiens rejse mod markedsintroduktion og masseproduktion.
PEPPERONI’s mål er at identificere og adressere barriererne for tandem-solteknologis markedsintroduktion og i sidste ende lægge grundlaget for ny produktionskapacitet i Europa. En pilotlinje, der muliggør denne udvikling, vil blive etableret i Qcells europæiske hovedkvarter i Thalheim i Tyskland.
Projektet startede formelt den 1. november 2022.
Fom Technologies producerer såkaldt slot die coating-teknologi, der lægger en tynd film på materialer som glas, metal og polymer. Teknologien afsætter man blandt andet til materialeforskere inden for solcelleindustrien.
Michael Stadi, CEO hos Fom Technologies, udtaler:
- Fom er stolt af at være en del af PEPPERONI-konsortiet med teknologipartnere i verdensklasse. Denne forskning ønsker at skabe en ny udvikling indenfor perovskite-silicon tandem solcelle- og modulteknologi. I en tid med et hidtil uset pres på det nuværende energisystem, er det spændende at realisere dette første og mulige transformerende skridt mod industriel skala fremstilling af næste generations PV-teknologi i Europa.