23948sdkhjf

Komponentleverandør får ny direktør

Efter 14 år er den administrerende direktør i OEM Automatic Klitsø, Finn Alsing, fortid i virksomheden.

Finn Alsing har selv besluttet at fratræde sin stilling i virksomheden, der lever af at sælge komponenter til automation til blandt andet medicinal-, fødevare- og energisektoren.

Han blev 1. november erstattet af Andreas Andersson, som kommer fra en stilling som business director hos det svenske moderselskab, OEM International, hvor Andreas Andersson har haft ansvar for de mange OEM Automatic-datterselskaber verden over. Den stilling kommer han til at fortsætte i sideløbende med den nye tjans som administrerende direktør i den danske afdeling.

OEM Automatic Klitsø blev grundlagt i 1961 og er leverandør af industrikomponenter fra en lang række producenter. Produktsortiment indeholder blandt andet produktgrupper som procesteknologi, trykteknologi, flowteknologi, ATEX, hydraulik, sikkerhedsudstyr, sensorteknologi, IIoT-teknologi og elektriske komponenter. Virksomheden har 31 ansatte, hovedkontor i Allerød og en filial i Risskov.

Moderselskabet, OEM International, har hovedkontor i Tranås i Sverige og består af 37 virksomheder i 15 lande med en samlet omsætning på 3,8 milliarder svenske kroner, 30.000 kunder, 400 leverandører og 886 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08