23948sdkhjf

EMS-virksomhed fordobler bundlinjen på tre år

Det går godt for EMS-virksomheden Tronex, der for i et nyligt offentliggjort regnskab kan fremvise fremgang på både top og bund for tredje år i træk.

I seneste regnskabsår, der gik til udgangen af juni måned, formåede Fredensborg-virksomheden at lave en bruttofortjeneste på knap 28 millioner kroner, mens bundlinjen lød på 6,9 millioner kroner.

Ifølge administrerende direktør i foretagendet, Jan Storgaard, er nøglen til succesen en blanding af forskellige faktorer, men blandt andet et godt samarbejde med kunderne har været essentielt i en tid, hvor den globale forsyningskrise har gjort det sværere end nogensinde før at vide sig sikker på, hvilke varer der kommer ind ad døren.

- Det er en turbulent tid, fordi vi som regel ikke kan give pålidelige leveringsdatoer fra starten, fordi der er mange komponentleverancer, som bliver udskudt eller ikke kan bekræftes, siger Jan Storgaard.

- Her er det vigtigt at få det afstemt med kunderne. Det kræver et tæt samarbejde og en tæt dialog med kunderne for at få det til at lykkes, lyder det videre fra Jan Storgaard.

Nyt regnskabsår lover godt

Jan Storgaard lægger desuden vægt på, at det i dialogen med kunderne også er vigtigt at se på mulighederne for at tilpasse produkter på baggrund af hvilke materialer, de har til rådighed.

Ser man på regnskabstallene lader det til, at de indtil videre lykkes godt med den opgave, og derfor er Jan Storgaard da også fortrøstningsfuld for det næste regnskabsår, som allerede ser lovende ud.

- Vi fortsætter de gode takter, og vi har en ordrebog, der er godt fyldt op, så det er dejligt. Vi ser positivt på det her regnskabsår, men det er selvfølgelig en uforudsigelig verden, siger Jan Storgaard.

Som forklaring på det stærke 2021/2022 og den foreløbige succes i dette regnskabsår fremhæver Jan Storgaard desuden, at Tronex gennem længere tid har forsøgt at oparbejde en størst mulig lagerbeholdning for netop at modvirke de ustabile vareleverancer, ligesom at de på det seneste har lykkedes med at skaffe flere medarbejdere til produktion, selvom det også gennem længere tid har været en udfordring.

TRONEX A/S
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 27,9 24,8
Resultat af primær drift 9,2 7,6
Resultat før skat 8,9 7,4
Årets resultat 6,9 5,8
Balancestatus 111,6 63,2
Egenkapital 30,6 23,7
Antal ansatte 34 34
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11