Første robot-nyretransplantation er gennemført
Tråden i robotarmens pincetgreb lukker små blodkar - på samme størrelse som tråden - helt tæt til. Kirurgen sidder flere meter fra patienten på operationsbordet i et lille styrehus, hvor han med to joysticks bevæger robottens fire arme. På skærmen foran ham træder karrene ti gange forstørret frem.
Som de første i Danmark har Afdeling for Urinvejskirurgi på Rigshospitalet udført tre nyretransplantationer ved hjælp af da Vinci-robotten.
Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.
Transplantationerne er alle gået godt, men det betyder ikke, at robotterne skal erstatte den traditionelle åbne kirurgi.
- Vi ser helt klart et potentiale i robotkirurgi. Men der er også udfordringer: Robotter er både dyre at anskaffe og vedligeholde. Og lige nu ved vi ikke, om metoden rent faktisk er væsentligt bedre for vores patienter, der får en ny nyre, siger Andreas Røder, professor og overlæge i Afdeling for Urinvejskirurgi, der sammen med cheflæge Malene Rohrsted og overlæge Vladimir Karas udgør robotteamet.
Er nyt bedre?
Siden 1953, hvor den første nyretransplantation i verden blev udført, har den kirurgiske udvikling på området stået stort set stille. Indtil robotkirurgien. De foreløbige erfaringer fra udlandet med robotkirurgi ser lovende ud, særligt i forhold til at give færre blødninger.
Derfor er det ifølge professor Andreas Røder fristende helt at skifte den nuværende kirurgiske metode ud med en ny. Men det skal ikke gøres uden først at være testet.
Han står i spidsen for et forsøg støttet af Novo Nordisk Fonden, der skal undersøge, om robotkirurgi reducerer antallet af alvorlige komplikationer sammenlignet med traditionel åben kirurgi. Især alvorlige blødninger, der i dag er det hyppigste kirurgiske problem ved en nyretransplantation.
Ferm syerske
På papiret har robotten nogle tekniske fordele. Ved andre typer robotoperationer er der færre blødninger end ved traditionel kirurgi. Blandt andet på grund af det tryk, der blæses ind, hvor instrumenterne skal bruges. Og så er robotten fingernem.
- Robotten er god til at sy, hvilket udgør størstedelen af en nyretransplantation. Det er afgørende, at blodkarrene er syet helt tæt sammen, så vi undgår blødninger eller blodansamlinger. I værste tilfælde kan det føre til en ny operation eller behov for blodtransfusioner, fortæller Andreas Røder.
Opererer inden operationen
Potentialet i robotkirurgi strækker sig udover selve operationen. Robottens simulationsprogrammer giver kirurgen gode muligheder for at træne operationerne.
- Inden længe kan vi træne den præcise operation ved hjælp af scanninger fra patienten, der vises på robottens skærm. Kirurgen kan på den måde øve sig én til én på patienten. Det giver håb om færre komplikationer for patienterne, siger Andreas Røder.
Træningsmulighederne indgår i den samlede vurdering af robotten sammen med forskningsresultaterne, som Andreas Røder forventer er klar inden for et par år.
