Svenske Electrolux skærer op mod 4000 stillinger
Den svenske gigant inden for hvidevarer, Electrolux, skærer på grund af faldende salg op mod 4000 stillinger. Det oplyser selskabet.
Virksomheden har lidt store tab i årets tredje kvartal. De fleste stillinger forsvinder på Electrolux' fabrikker i Nordamerika.
Electrolux har i tredje kvartal haft et underskud på 385 millioner svenske kroner. 3. kvartal sidste år gav et overskud på 1,639 millioner svenske kroner.
Værst er det gået i Nordamerika for dette års 3. kvartal. Det viser et underskud på 1,2 milliarder svenske kroner.
Det skyldes blandt andet højere omkostninger, lyder det fra Electrolux.
Der er også et tab på 350 millioner svenske kroner på det russiske marked, som Electrolux har valgt at forlade som følge af Ruslands invasion i Ukraine.
Selskabet siger, at det sammenlagt vil nedlægge mellem 3500 og 4000 job.
Electrolux har knap 50.000 ansatte verden over.
/ritzau/TT