23948sdkhjf

Installatører har travlt med at rådgive kommuner, som vil spare på energien – på den rigtige måde

Landet over er kommunerne i fuld gang med at sænke temperaturen og træffe andre energibesparende foranstaltninger i kølvandet på energiprisernes himmelflugt. Og det skaber travlhed hos installatørerne, når kommunerne søger hjælp og rådgivning.

Det skriver brancheorganisationen Tekniq i sit nyhedsbrev

Her forklarer Thomas Tørngren Nejsum, der er funktionschef for bygningsautomatik i installationsvirksomheden Elcon, at det typisk handler om styring af varme og lys, fordi kommunerne simpelthen ikke rigtigt er fulgt med tiden på det område.

- Der sidder stadig rigtig mange termostater på radiatorerne, som bliver skruet op igen umiddelbart efter, pedellen eller andre har været forbi for at skrue ned, siger Thomas Tørngren Nejsum til nyhedsbrevet.

Temperaturerne skal ned på 19 grader i langt de fleste offentlige bygninger for at spare på energien og ifølge Thomas Tørngren Nejsum, så er en del af løsningen intelligent bygningsstyring, som man blandt andet kender det fra traditionelle CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring). Disse anlæg bliver hele tiden udviklet og forbedret – blandt andet ved at gøre brug af data. På den måde kan man dosere energiforbruget, så det passer til det faktiske behov i bygningen.

Samtidig er det vigtigt at justere varmen rigtigt. Ellers kan det ende med at give bagslag, forklarer funktionschefen.

- Når de offentlige bygninger skal være 19 grader om dagen, så kan man måske godt sænke temperaturen til 17-18 grader om natten, men det duer ikke at lukke helt for varmen. Så skal man måske bruge tre timer på at varme bygningen op efterfølgende og ender med at bruge endnu mere energi på det. Derudover risikerer man alvorlige sundheds- og bygningsudfordringer, hvis ikke der bliver skruet ned det ”rigtige” sted. Eksempelvis legionella og fugtskader, siger Thomas Tørngren Nejsum.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093