23948sdkhjf

Shape Robotics lander stor østeuropæisk ordre

Danske Shape Robotics rider for tiden på en bølge, og den ser ud til at fortsætte.

For Farum-virksomheden har netop offentliggjort en ny ordre på intet mindre end 7 millioner kroner i en fondsbørsmeddelelse.

Ordren er faldet hos en samarbejdspartner i Rumænien, hvor Shape Robotics i forvejen har en stor del af deres forretning. Ordren vil blive leveret i af Shape Robotics' rumænske filial og VTS, som Shape Robotics tidligere på året opkøbte.

Det glæder CEO André Fehrn, at virksomheden har landet den store ordre.

- Vi ser ordren som strategisk vigtig. Ikke alene udgør den en stor engangsordre, men den viser også potentialet i, at virksomhederne i koncernen arbejder tæt sammen for at møde markedets efterspørgsel og derigennem komplimenterer hinanden med R&D, AV-løsninger og undervisningsteknologi, udtaler André Fehrn i meddelelsen.

Virksomheden oplyser yderligere, at ordren ikke kommer til at indflydelse på forventningerne til regnskabsåret, der lyder på en forventet omsætning på 81-93 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071