23948sdkhjf

RTX fortsætter væksten

Udvikler af trådløs teknologi RTX fortsatte omsætningen i tredje kvartal med en vækst på mere end 36 procent. I de første ni måneder af regnskabsåret 21/22 øgede selskabet omsætningen med mere end 57 procent i forhold til samme periode året før. 

Væksten i kvartalet og i de første ni måneder er drevet af en større efterspørgsel dog påvirket af den globale situation med komponentmangel.

- Den stærke efterspørgsel bekræfter vores tiltro til vækstmulighederne baseret på vores rammeaftaler.Den udfordrende forsyningssituation med mangel på komponenter i elektronikindustrien fortsatte i kvartalet, men det er dog blevet stabiliseret og derfor ikke forværret. Den globale mangel på komponenter påvirkede bruttomarginen både med højere priser på komponenter forårsaget af opkøb via mellemhandlere for at sikre komponenter og med effekten på det realiserede produkmix, siger Peter Røpke, administrerende direktør i RTX. 

Tredje kvartal i ord og tal

Omsætningen i tredje kvartal var præget af vækst men også af komponentmanglen. Begrænsninger i forsyningskæderne har udskudt leverancer og omsætning på ca. 90 millioner kroner til kommende kvartaler. Tidligere er omsætning på et tilsvarende beløb udskudt fra 2. kvartal til 3. kvartal, og dermed er nettoeffekten i 3. kvartal begrænset.

Nettoomsætningen for kvartalet steg med 36,6 procent til 164,8 millioner kroner (3. kvartal 2020/21: 120,6 millioner kroner).

Bruttoresultatet steg med 18,2 procent til 71,9 millioner (3. kvartal 2020/21: 60,8 millioner kroner) med baggrund i omsætningsvæksten

Den stærke omsætningsvækst resulterede i et forbedret driftsresultat i forhold til sidste år, og ebitda steg med 59,6 procent til 16,1 millioner kroner  (3. kvartal 2020/21: 10,1 millioner kroner), og ebit steg med 99,5 procent til 5,9 millioner kroner (3. kvartal 2020/21: 3,0 millioner kroner).

Forventningerne til året

Den 7. juli 2022 opjusterede RTX forventningerne til omsætningen for regnskabsåret 21/22. Samtidig præciserede selskabet niveauet for indtjening. 

Derfor ligger forventningerne til omsætningen i lejet 550-610 millioner kroner mod de før udmeldte 520 millioner kroner. Samtidig blev forventningerne til ebitda præciseret fra tidligere mere end 50 millioner kroner til nu 50-70 millioner og forventet ebit blev justeret fra tidligere mere end 10 millioner kroner til nu 10-30 millioner kroner. 

Ordrebeholdningen er pt. meget stærk og på et rekordhøjt niveau men de faktiske resultater for 2021/22 afhænger dog af situationen i forsyningskæderne i den resterende del af regnskabsåret, herunder faktorer som komponentleverancer, nedlukninger der påvirker produktionen, og logistikudfordringer mv.

 

De første ni måneder i ord og tal

Nettoomsætningen steg med 57,3 procent til 425,4 mio. kr. i de første ni måneder af 2021/22 (9M 2020/21: 270,4 mio. kroner) med væksten drevet af fremgang i efterspørgslen. Stigningen kunne have været større, havde det ikke været for den globale komponentmangel i elektronikindustrien og andre begrænsninger i forsyningskæderne, som påvirkede leverancerne og omsætningen negativt særligt i 1. kvartal og 2. kvartal af 2021/22.

Drevet af væksten i omsætningen steg bruttoresultatet i de første 9 måneder af 2021/22 med 41,2 procent til 199,3 mio. kroner (9M 2020/21: 141,1 mio. kroner).

Den højere omsætning resulterede i en væsentligt højere indtjening i de første 9 måneder af 2021/22 med EBITDA på DKK 32,8 mio. (9M 2020/21: DKK -12,7 mio.), og EBIT blev DKK 2,9 mio. (9M 2020/21: DKK -33,6 mio.).

Kilde: RTX

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064