23948sdkhjf

Chemometec skifter ud i direktionen og opjusterer forventningerne

Allerød-virksomheden Chemometec opruster i direktionen, hvor de fra 1. november har hyret Niels Høy Nielsen som ny CFO i virksomheden, der udvikler og producerer celletælleudstyr til blandt andet medicobranchen.

Det oplyser Chemometec i en fondbørsmeddelelse.

Niels Høy Nielsen har mange års bred erfaring inden for finans, produktion og M&A fra både farmaindustrien, konsulentbranchen og den finansielle sektor. Han kommer fra en stilling som CFO i det danske datterselskab til den engelsk-amerikanske medtech virksomhed ConvaTec, der er noteret på London Stock Exchange. Forinden havde han i en årrække flere ledende positioner i den danske virksomhed LEO Pharma.

- Ledelsen i Chemometec ser frem til at byde Niels velkommen til Chemometec. Niels’ stærke finansielle kompetencer kombineret med hans erfaring inden for en række øvrige områder i internationale virksomheder vil give et vigtigt bidrag til at understøtte den positive udvikling, som Chemometec har opnået over de seneste år, lyder det i meddelelsen.

I forbindelse med annonceringen af den nye CFO opjusterer de også forventningerne til 2021/2022-regnskabsåret.

- På baggrund af de foreløbige regnskabstal forventer Chemometec i 2021/22 en omsætning omkring DKK 427 mio. mod tidligere udmeldt DKK 420-425 mio. Samtidig forventes et driftsresultat (EBITDA) på omkring DKK 223 mio. mod tidligere udmeldt DKK 218-221 mio., lyder det i meddelelsen, hvor de også oplyser, at de forventer at offentliggøre årsrapporten 15. september.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062