23948sdkhjf

Direktørens hustru lækkede oplysninger om opjustering: Dømt for insiderhandel

På overfladen går alt efter planen hos Allerød-virksomheden Chemometec, der udvikler og producerer celletælleudstyr til blandt andet medicobranchen.

Så sent som i april kunne de berette om en opjustering, så de nu forventer en omsætning på 420-425 millioner kroner mod 385-395 millioner kroner, men nu er der skår i glæden.

Ifølge Finans er hustruen til Chemometecs administrerende direktør nemlig blevet dømt 30 dages betinget fængsel i en sag om insiderhandel.

Hustruen til administrerende direktør Steen Søndergaard tilstod selv i retten, at hun 17. marts i fjor i en besked til en bekendt skrev, at Chemometec ville opjustere forventningerne den følgende morgen, hvorfor vedkommende i hvert fald skulle vide, at det kunne være en god idé at købe aktier.

Beskeden blev dog først sendt efter fondsbørsens lukketid, mens fondbørsmeddelelsen omkring de opjusterede forventninger blev offentliggjort før åbningen dagen efter.

Steen Søndergaard og hustruen vil ikke selv udtale sig i sagen. Det gør bestyrelsesformand for Chemometec Niels Thestrup i stedet.

- Det er selvsagt en sag, som jeg har det skidt med, og som jeg ærgrer mig over, siger Niels Thestrup til Finans, hvor han også påpeger, at det ikke er sket "for personlig vindings skyld."

Det bakkes op af en fondsbørsmeddelelse fra onsdag morgen, hvor der fra Chemometecs side bliver lagt vægt på, at direktøren og hustruen ikke selv har fået noget ud af det.

- Steen Søndergaard og hans hustru har ikke ejet og ejer ikke aktier i ChemoMetec A/S og har således ikke opnået økonomisk gevinst af videregivelsen af oplysninger, lyder det i meddelelsen.

De skriver ligeledes, at bestyrelsen fortsat har "fuld tillid til den administrerende direktør."

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08