23948sdkhjf

Potentiel fejl på tusinder af robotter giver millionunderskud hos Mir

På trods af solid vækst i omsætningen på 36 procent kom Mir ud af 2021 med et dundrende underskud på 65,8 millioner kroner før skat.

Ifølge Fyens.dk skyldes underskuddet hovedsageligt store omkostninger til reparation af cirka 5.000 Mir-robotter, som kører rundt hos kunder rundt i verden. I 2021 modtog Mir seks klager over defekte robotter. Det viste sig, at der var en fejl på en central komponent – en fejl der potentielt også kunne give problemer i tusinder af andre robotter. Derfor har Mir valgt at udbedre fejlen i alle solgte robotter.

- Det har været dyrt, men vi har gjort det for at være helt sikre på, at vores produkter lever op til vores høje krav. Det har været vigtigt for os at værne om vores omdømme og forhindre, at vi senere skal tale om problemet, siger CEO Søren Eriksen Nielsen til Fyens.dk.

Han tilføjer, at Mir nu vil se på, om der kan sendes et erstatningskrav videre til komponentleverandøren.

Udover de store omkostninger til fejlretningen har Mir også investeret heftigt i opskalering af virksomheden i 2021, ligesom stigende priser på komponenter er en del af forklaringen på underskuddet.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/stort-underskud-i-fynsk-succes-virksomhed-fejl-p%C3%A5-robotter-verden-over-har-kostet-mir-50-millioner-kroner

Mobile Industrial Robots A/S
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Primært før finansielle poster -65,0 -28,9
Bruttofortjeneste 107,6 116,2
Resultat før skat -65,8 -29,4
Årets resultat -49,0 -21,0
Status balance 343,3 247,8
Egenkapital 157,1 110,1
Antal ansatte 218 200
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: MiR
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.495