23948sdkhjf

Vestas låner 3½ milliarder: Vil sætte ekstra tryk på udviklingsaktiviteter

Vestas har optaget et lån på 475 millioner euro (3,5 milliarder kroner) hos Den Europæiske Investeringsbank, EIB.

Med lånet vil Vestas sætte skub i udviklingen og udrulningen af virksomhedens banebrydende teknologi til energiproduktion.

- Behovet for at sætte skub i den grønne energiomstilling har aldrig været mere akut, så vores evne til at investere i innovation og udvikling af teknologi i dag er afgørende for at kunne udbygge vedvarende energi i de kommende årtier. Støtten fra EIB giver os finansiel fleksibilitet, som styrker Vestas' udvikling af teknologi og sætter os i stand til at opbygge og føre an i en bæredygtig og robust vindindustri, siger Hans Martin Smith, finansdirektør i Vestas.

Vestas oplyser, at lånet fra EIB skal bruges til at finansiere en række udviklingsprojekter – herunder udviklingen af selskabets største mølle V236-15.0 MW, som efter planen skal være klar til serieproduktion i 2024.

EIB ejes af EU's 27 medlemsstater og varetager EU’s langfristede långivning. Som EU's klimabank har EIB forpligtet sig til at støtte med 1 billion euro i investeringer i klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed frem til 2030. Her er udviklingen af vindkraftteknologi et centralt element.

- EIB er stolt over at være nøgleinvestor i dette innovative projekt. Projektet vil bidrage til EU's teknologiske forspring i kraft af udrulning af mere effektiv vindmølleteknologi med højere ydeevne i EU og resten af verden, siger Christian Kettel Thomsen, næstformand i EIB med ansvar for overvågning af EIB's finansieringer i Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.137