23948sdkhjf

AG Electric fortsætter den kraftige vækst

Omsætningen steg med hele 70 procent hos den sønderjyske installationskoncern sidste år.
Den kraftige omsætningsstigning betød en fremgang i bruttofortjenesten på 8 mio. kr. til 22 mio. kr. i 2011/2012, og samtidig blev overskuddet før skat mere end fordoblet fra 2,2 mio. kr. i 2010/2011 til 4,7 mio. kr. Det skriver Børsen.

Den kraftige fremgang kan til dels tilskrives, at AG Electric har været aktiv på opkøbsmarkedet; blandt andet gennem overtagelsen af Anders Holst El i Hejls ved Christiansfeld.

AG Electric ejes af Christian Skov Hansen og Jon Pall Einarsson, med lederen af koncernens afdeling i Christiansfeld, Jesper Ravn, som partner, og de forventer alle, at væksten kommer til at fortsætte i de kommende år.

- Vi skal bruge den nærmeste fremtid til at konsolidere os, og så vil vi ellers vokse og erobre markedsandele organisk, siger Christian Skov Hansen til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093