23948sdkhjf

Kamstrup indgår partnerskab med eMeter

Kamstrup og eMeter indgår partnerskab for at kunne tilbyde kompatible løsninger, der skal fremme eMeters Smart Grid-system.
Kamstrup og eMeter vil i fællesskab udvikle og sælge integrerede løsninger til forsyningsselskabernes Smart Grid-systemer.

- Vi har allerede fra forskellige markeder set en stor interesse for en kombineret Kamstrup/eMeter-løsning. Med det nye partnerskab vil forsyningsselskaberne kunne drage fordel af en standardintegration mellem eMeters meget skalerbare og funktionsrige løsning og Kamstrups driftssikre fjernaflæsningssystem – baseret på afprøvet, trådløs teknologi og kvalitetskomponenter, designet og produceret i Danmark, siger Henrik Bæk Jørgensen, senior product manager for Smart Grid hos Kamstrup.

Som et led i samarbejdet giver eMeter og Kamstrup hinanden adgang til webservice og -support inklusiv softwaregrænseflader, kodeeksempler, demo-softwarelicenser og testprogrammer. De stiller samtidig deres supportafdelinger og tekniske eksperter til rådighed for hinanden.

- Vores Smart Grid-system giver forsyningsselskaberne mulighed for at vælge en kompatibel løsning, der uden problemer integrerer eMeter EnergyIP-platformen med vores partneres teknologi, siger Shannon Amerman, vice president of technology alliances hos eMeter.

- Dette vil ikke kun udløse gensidig succes for eMeter og vores partnere, det vil også reducere vores kunders omkostninger og føre til øget kundetilfredshed, tilføjer hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078