23948sdkhjf

Nu bliver digitale årsrapporter obligatoriske

Fra lørdag den 30. juni skal 94 pct. af alle danske virksomheder, som udarbejder årsrapport efter årsregnskabsloven, indberette deres årsrapport digitalt.
Det har siden 2010 været muligt frivilligt at indberette årsrapporter digitalt. Men efter 30. juni er det et krav, at alle virksomheder i regnskabsklasse B indberetter digitalt, oplyser Erhvervsstyrelsen.

Regnskabsklasse B omfatter 94 pct. af alle danske virksomheder og fx alle små og mellemstore virksomheder.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at eventuelle regnskaber, som indsendes på papir, bliver returneret sammen med en vejledning til, hvordan virksomheden skal indberette årsrapporten digitalt.

Ingen nye krav til indholdet
Erhvervsstyrelsen har forberedt og testet løsningen gennem flere år, og allerede nu er over 10.000 regnskaber blevet afleveret digitalt af frivillighedens vej.

Digital indberetning af årsrapporter vil være til gavn for borgere og virksomheder. Eksempelvis vil adgangen til data for regnskabsbrugere som investorer, banker, aktionærer og andre blive forbedret, så de meget mere effektivt end nu kan bruge virksomhedernes regnskabsoplysninger.

Og virksomhederne selv får også lettere adgang til regnskabsdata om fx forretningsforbindelser. Myndighederne kan naturligvis også anvende disse data, fx i kontroløjemed.

Der ikke stilles nye krav til årsrapportens indhold. Kun måden, oplysningerne indberettes på, er ny.

Læs mere på www.erhvervsstyrelsen.dk/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096