23948sdkhjf

Ambu underskriver distributionsaftale for vScope

Ambu underskriver en aftale med Eickemeyer, der forhandler veterinærudstyr, om distribution af engangsendoskopet, vScope, på veterinærmarkedet.
Ambu betegner selv aftalen som et vigtigt skridt i den fireårige strategi, GPS Four, om lancering af eksisterende produktteknologi på nye markeder.

Lanceringen af vScope bliver samtidig Ambus første produkt på veterinærmarkedet, og partnerskabsaftalen mellem Ambu og Eickemeyer skal sikre, at vScope er tilgængeligt på veterinærmarkedet i de lande, der er omfattet af aftalen.

Nye muligheder for dyrlægerne
Markedet er interessant, idet mange dyrlægeklinikker ikke har mulighed for at investere i endoskopisk udstyr til flergangsbrug. Der findes mere end 100.000 dyrlæger og 30.000 dyrlægeklinikker alene i Europa.

Med den mindre udgift til vScope kan dyrlægeklinikkerne nu tilbyde endoskopiske undersøgelser og derved yde deres kunder en bedre service, pointerer Ambu.

- Det er et vigtigt skridt for Ambu at komme ind på veterinærmarkedet. Vi har et kvalitetsprodukt, som vil gøre en forskel for dyrlægerne og give dem bedre mulighed for at behandle patienterne. Derudover er det en kompetent samarbejds-partner, som skal sælge vScope, siger Lars Marcher, President og CEO i Ambu.

Gælder Østrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Schweiz
Alexander Sprung, CEO i Eickemeyer tilføjer:

- Eickemeyer er som førende forhandler til det veterinære marked siden 1961 meget spændt på at være en del af denne nye produktlancering. vScope vil skabe nye, diagnostiske muligheder for vores kunder og give en bedre behandling af vores firbenede patienter.

Distributionsaftalen med Eickemeyer om vScope gælder for Østrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Schweiz.

Bygger på teknologi udviklet til mennesker
vScope bygger på teknologien fra Ambus aScope 2, der er udviklet til mennesker. vScope kan benyttes til en række diagnostiske undersøgelser på mange forskellige dyr, inklusive katte og hunde.

vScope er nem at transportere, hvilket også betyder, at vScopes tilhørende skærm kan deles mellem flere dyrlæger på klinikken. vScope er brugervenlig og kræver ingen vanskelig opsætning eller installering, pointerer Ambu.
Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093