23948sdkhjf

24-årig mexikaner vil sende raket i rummet fra Sønderborg

Hos SDU Sønderborg har 24-årige Gonzalo Villalobos taget initiativ til at starte en raket-klub.

Ambitionen er at sende en raket i rummet og deltage i internationale konkurrencer. Klubben, The ARC - Als Rocketry Club, har foreløbigt fundet 20 medlemmer.

- Jeg har altid været lidt af en Georg Gearløs-opfinder-type, og lige siden, at mine forældre gav mig et teleskop, da jeg var barn, har jeg været fascineret af stjernerne og rummet, fortæller Gonzalo Villalobos, Mechatronics-studerende ved SDU i Sønderborg.

Som 16-årig besluttede han, at han ville arbejde med enten rumteknologi eller vedvarende energi, hvilket sidenhen førte ham til SDU i Sønderborg, hvor han på mechatronics-uddannelsen har fået de rette ingeniørkompetencer til netop dette.

Gonzalo Villalobos har afsluttet sin bachelor og er pt. i gang med sin master. 

- Rumteknologi handler om at presse ingeniørvidenskab til det absolut yderste. En rumraket bliver udsat for ekstreme forhold i form af fart, varme og ubarmhjertige forhold i rummet, så meget små ting enorme konsekvenser, siger Gonzalo Villalobos. 

Als Rocketry Club er netop nu i gang med at udvikle rakettens motor.

- Vi har lavet en mockup, som vi har 3D-printet i plastik. Vi kan selvfølgelig ikke teste brændstof på den, da den i så fald ville smelte, men den det giver uvurderlig viden om, hvordan væskerne blandes i motoren. Vi har testet den med vand under et tryk på 25 bar, siger Gonzalo Villalobos.

The ARC satser på, at klubben inden for fem år kan deltage i de højt profilerede konkurrencer Spaceport America Cup og European Rocketry Challenge, hvor universitetsstuderende fra hele verden dyster om at sende raketter op i flere kilometers højde. 

- Vi har fantastiske laboratorier og unikt udstyr her på SDU. Så vi har selvfølgelig ambitioner om at vinde. 

Læs mere om: SDU
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073