23948sdkhjf

Konkurrenter bakker Vestas-boss op: Priserne skal hæves

Onsdag præsenterede Vestas foreløbige regnskabstal for 2021. De viste et driftsoverskud (ebit) før særlige poster på 461 millioner euro (3,4 milliarder kroner), svarende til en margin på 3,0 procent.

Og selv om det ikke er prangende, har Vestas faktisk branchens største overskud, for de fleste konkurrenter taber penge. Både GE, Siemens Gamesa og Nordex har for nyligt offentliggjort store underskud. Det skriver Finans.

En i forvejen konkurrencepræget branche presses nemlig yderligere af høje priser på råvarer, energi og transport.

Koncernchef i Vestas, Henrik Andersen, siger til Finans, at der ikke er nogen tvivl om, at den danske vindmølleproducent kommer til at hæve priserne. Samme melding kommer nu fra konkurrenten Nordex.

- Vores marginer har det på tværs af branchen lidt hårdt under de stigende omkostninger. Derfor tror jeg også, at vi kan hæve prisen med mere end 10 procent, uden det kommer til at påvirke efterspørgslen. Den risiko, som vi vindmølleproducenter lige nu bærer, tilsvarer ikke den pris, som vi tager for produkterne, siger Felix Sander, visepræsident i Nordex til Finans.

CEO hos Siemens Gamesa, Andreas Nauen, har tidligere varslet prisstigninger på 3-5 procent fra den tysk-spanske vindmølleproducent.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE13677875/konkurrenter-foelger-i-fodsporene-paa-vestas-vi-kan-haeve-prisen-10-pct-uden-det-paavirker-efterspoergslen/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135