23948sdkhjf

DI: Investeringsvindue er kun et lille skridt

Konkurrenceevnen kan kun styrkes tilstrækkeligt gennem en markant sænkning af selskabsskatten. Sådan lyder meldingen fra DI i kølvandet på nyt investeringsforlig.
Et forlig mellem regeringen, Enhedslisten og Venstre tilbyder, at virksomheder frem til udgangen af 2013 kan afskrive 115 kr., hver gang de investerer 100 kr.

Det skulle ifølge regeringen øge virksomhedernes investeringer i perioden med i alt 15-20 mia. kr. og sikre 6.500 ekstra job i 2013.

DI’s skattepolitiske chef Jacob Bræstrup så hellere en markant sænkning af selskabsskatten, men han er dog positiv over for forslaget:

- Det er et lille skridt i den rigtige retning, først og fremmest fordi det er udtryk for en anerkendelse af behovet for at forbedre vilkårene for at investere i Danmark. Men hvis Danmark skal være konkurrencedygtigt internationalt, er det langt fra nok blot at rykke investeringer frem, for der er i høj grad tale om investeringer, som virksomhederne alligevel ville have foretaget, mener Jacob Bræstrup.

Efterslæb på 300 milliarder
Hos DI vurderer man, at virksomhederne primært vil gøre brug af de forbedrede afskrivningsregler i det omfang, de alligevel skal investere, samt at der derudover vil være virksomheder, som nu fremrykker deres investeringer.

- Det bedste, politikerne kan gøre nu for erhvervslivet, er at sænke selskabsskatten med 10 procentpoint over en årrække, slår DI’s skattepolitiske chef fast.

Han peger på, at afstanden mellem mængden af investeringer ind og ud af Danmark har været stigende de seneste mange år.

- Målt på den voksende afstand har Danmark et investeringsefterslæb på 300 mia. kr. i forhold til investeringer ud af landet. Den sikreste måde at indhente det efterslæb vil nu engang være ved at sænke selskabsskatten, frem for at gennemføre kortsigtede lappeløsninger, forklarer Jacob Bræstrup.

Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078