23948sdkhjf

Ambu afslutter købet af Unomedicals elektrodeforretning

Med virkning fra 31. maj har Ambu afsluttet købet af Unomedicals elektrode- og diatermiforretning, hvilket forventes at påvirke alle Ambu’s salgsregioner.
Ambu har allerede en stærk position på elektrodemarkedet i Europa og forventer med opkøbet at styrke sin produktportefølje endnu mere.

I USA har kunderne haft en præference for Unomedicals monitoreringselektrode, så Ambu vil nu være i stand til at imødekomme kravene fra især indkøbsorganisationerne, hvad angår denne type af elektrode. Købet vil også styrke Ambu’s position på nye markeder, hvor der er et øget krav til især monitoreringselektroder, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Opkøbet - som blev godkendt af myndighederne midt i maj - omfatter to produktlinier (ECG-elektroder og diatermiplader); udstyr og maskiner på Unomedical-fabrikken i Gloucestershire, England; eksisterende lagerbeholdning; kunderelationer samt aftaler vedr. levering af elektroder.

Ambu har ikke overtaget fabriksbygningen men har indgået en lejekontrakt med sælger.

I forbindelse med opkøbet får Ambu 57 nye medarbejdere, og integrationen af fabrikken med Ambu, inklusive logistik-setup, HR og IT er påbegyndt.

Forventet omsætningspåvirkning
Opkøbet forventes at påvirke omsætningen positivt med ca. 15 mio. kr. for finansåret 2011/12, mens der ikke forventes nogen nævneværdig effekt på EBIT efter ekstraordinære omkostninger i form af integrations- og handelssomkostninger.

EBIT-forventningerne til finansåret 2011/12 er derfor uændrede i niveauet 15-15,5%. Integrations- og handelsomkostningerne i forbindelse med købet af Unomedical forventes at blive i niveauet 5 mio. kr. i 2011/12.

Forventningerne til omsætningen i 2011/12 er blevet opjusteret fra 1.025-1.035 mio. kr. til nu 1.040-1.050 mio. kr. For regnskabsåret 2012/13 forventes tilkøbet at have positiv effekt på EBIT, og herefter vil profitabiliteten i 2. halvår være på niveau med Ambu’s eksisterende elektrodeforretning.
Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078