23948sdkhjf

100 millioner skal sikre ladestandere på Lars Tyndskids mark

Der skal flere ladestandere til hr. og fru Danmarks elbiler ud i kommunerne.

Flåden af elbiler forventes at stige støt de kommende år, og derfor skal være infrastruktur nok til at få tanken bilen med strøm.

Derfor er regeringen ved at sende et lovforslag i Folketinget, der giver kommunerne lov til at sende etablering af ladestandere i udbud hos private aktører. På den måde kan man sikre, at den geografiske dækning af ladestandere også tilgodeser de mere tyndt befolkede områder, end hvis det var markedskræfterne alene, der regulerede opgaven.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dansk E-mobilitet, der tidligere hed Dansk Elbil Alliance.

Puljen har manglet

Og kommunerne har mangler den pulje, der giver dem mulighed for at sende opgaven med ladestanderne i udbud, lyder det fra KL.

– I 2022 falder lovgivningen på plads, og vi får lov til at engagere os. Kommunerne og KL er SÅ klar, fastslår Frederikshavns borgmester Birgit Stenbak Hansen (S), der er formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg

Den nye pulje vil være tilgængelig – hvis lovforslaget går igennem – den 1. april 2022.

Og transportminister Benny Engelbrecht ser et stort potentiale i puljen.

– Jeg er helt sikker på, at vi kommer til at slå rekorder for opstilling af ladeinfrastruktur i år, og jeg er helt sikker på, at de 100 mio. kr. kommer ud at arbejde. Der bliver konkurrence om at komme først, forudsiger Benny Engelbrecht, der har en række klare anbefalinger til kommunerne:

- Lav planer for jeres arealer, udpeg de egnede lokaliteter, gå i dialog med branchen (ladeoperatører og elnetselskaber, red.), lav udbud og kom hurtigt i gang!

Elbilerne kommer!

Chefkonsulent Søren Jakobsen fra Dansk e-Mobilitet glæder sig over de mange kommunale initiativer, og han ser på branchens vegne frem til godt samarbejde om implementeringen af den snarlige lovgivning.

– Fremskrivninger viser, at vi kan have over 500.000 elbiler allerede i 2025. De fleste af elbilerne kommer primært til at oplade hjemme hos ejerne, men der bliver et stærkt behov for at supplere bl.a. med rigtig mange offentlige ladepladser. Vi er glade for, at kommunerne – i samarbejde med ladeoperatører og elnetselskaber – kaster sig over den opgave med stort engagement, siger Søren Jakobsen. 

Fakta: Krav til ladeoperatørerne

Af lovforslaget fra Transportministeriet vil der fremgå en række betingelser for kommunernes engagement:

  • Ladeinfrastruktur på offentlige arealer må ikke være forbeholdt et enkelt bilmærke eller være reserveret kunder hos en enkelt operatør.
  • På lynladere med en effekt på 50 kV og op skal elbilisterne kunne benytte betalingskort.
  • På langsommere stationer skal der være mulighed for roaming ud fra den model, der er kendt fra mobiltelefoner.
  • Derudover vil der også blive stillet krav om mærkning af priser på samme vis som på en tankstation, der sælger benzin og diesel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156