23948sdkhjf

Dansk hi-fi-messe vender tilbage

Han går og glæder sig, 61-årige Poul-Erik Borup. For to år siden stablede han sin helt egen hi-fi-messe på benene i Assens på Fyn. Og nu gør han det igen.

- Jeg glæder mig, fordi det er fantastisk at mødes med folk, der har den samme interesse og passion. Jeg ser frem til at dele passionen og få nogle gode snakke, siger Poul-Erik Borup, der står bag hi-fi-messen: Hi-Fi Messe Assens. Som i 2020 foregår det i lånte lokaler på Køng Idrætsfriskole mellem Assens og Odense.

Når Poul-Erik Borup slår dørene op til messen lørdag den 19.februar og søndag den 20.februar, så er det med en ny krølle på konceptet. Denne gang inviteres der også private stadeholdere, der eksempelvis har ældre hi-fi-anlæg, pladespillere, højttalere til salg. Eller vinilplader, cd-plader og bånd.

- Vi får måske plads til 30-50 stadeholdere afhængigt af, hvor meget de har med, siger Poul-Erik Borup. Ideen med at få private entusiaster med køb og salg med om bord fik han ved den første messe. 

Ved messen var der samlet set 300 besøgende og medhælpere samlet over de to dage. Poul-Erik Borup forventer, at det antal godt kan overgås, når der åbnes op for køb og salg.

- Det var jo meningen, at vi skulle have gentaget messen allerede sidste år, men da kom corona så godt og grundigt i vejen. Men nu kører vi på med åben pande og håber på det bedste, siger Poul Erik Borup, der henviser til facebooksiden HiFi Messe Assens for information om stadepladser og billetsalg.

På Hi-Fi Messe Assens 2022 kan man blandt andet opleve udstillinger fra Danesian Audio/SB Acoustics, Audiocompagniet - Fyns ældste hi-fi specialforretning, VikingSoundWave og Ming Da Denmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109