23948sdkhjf

Danfoss starter året som forventet

Helt som ventet skal Danfoss nu vænne sig til mere moderate vækstrater. I første kvartal faldt både omsætning og driftsresultat.
Omsætningen udgjorde 8,357 mia. kr. mod 8,519 mia. kr. i første kvartal 2011. Korrigeret for virksomhedsfrasalg var der dog tale om en vækst på 2 procent.

- Udviklingen i første kvartal blev helt som ventet med mere moderate vækstrater. I kerneforretningerne har vi holdt fast i omsætningsniveauet fra det stærke 2011, mens vi markant har forbedret vores cash flow og dermed vores evne til fremadrettet at finansiere vores udvikling. Det er naturligvis overordentligt positivt. Forklaringen skal fortsat findes i vores klima- og energiløsninger, hvor især Rusland har imponeret med høj vækst, og hvor Tyskland og USA har overrasket positivt, udtaler koncernchef Niels B. Christiansen.

Fastholder forventninger
Resultatet af primær drift blev et overskud på 796 mio. kr. mod 956 mio. kr. året før.

- Indtjeningen ligger fortsat i den øverste ende af, hvad koncernen historisk set har præsteret, og det er tilfredsstillende. Indtjeningen udviklede sig som forudset med en mindre nedgang, der forventes udlignet i løbet af året i takt med, at vores investeringer og omkostningsbesparende tiltag får fuld effekt, siger Niels B. Christiansen.

- Vi fastholder derfor de samlede forventninger til 2012, hvor agtpågivenhed og stram omkostningsstyring fortsat vil være afgørende i lyset af den højere grad af usikkerhed, der stadig karakteriserer verdensøkonomien, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128