23948sdkhjf

Generationsskifte hos Møn Print

Indehaver Arne Pedersen, administrerende direktør Lissi Pedersen og bestyrelsesformand John Nielsen udtræder ved årsskiftet fra ledelsen i elektronikvirksomheden.
Møn Print A/S har gennem længere tid forberedt et generationsskifte, og nu løfter virksomheden sløret for, hvordan det kommer til at foregå.

Både indehaver Arne Pedersen, administrerende direktør Lissi Pedersen og bestyrelsesformand John Nielsen udtræder ved årsskiftet fra Møn Print, som har specialiseret sig i trykte kredsløb og printudlægning.

Teknisk direktør Jan Husen og salgschef Tina Pedersen fortsætter og overtager en sund forretning i vækst – begge med titel af direktør.

- Ligesom alle andre har Møn Print været påvirket af finanskrisen, men på trods af svære tider kan vi flere år i træk fremvist en positiv bundlinje. Vi forventer, at omsætningen er øget og selskabet også viser sorte tal i regnskabsåret 2011, siger Tina Pedersen.

Skarpere profil
I forbindelse med generationsskiftet er markedsføringen netop blevet opdateret og er med til at markere nye tider. Profilen er blevet skarpere og sender et klart signal om en moderne virksomhed i udvikling og fremgang.

Arne Pedersen, Lissi Pedersen og John Nielsen meddeler, at de ser frem til deres nye tilværelser med mere tid til familie, børnebørn og sommerhus.

Møn Print A/S blev grundlagt i 1965 af fabrikant Niels Møller. I 1986 opkøbte Arne Pedersen fabrikken, der blev drevet som Niels Møller Eftf. indtil 1988, hvor Møn Print Aps. blev oprettet.

I 1995 antog virksomheden det nuværende navn, Møn Print A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063