23948sdkhjf

Ja, robotsalget faldt i 2020 - men det stiger i år

Statistikken over installerede robotter i Danmark i 2020 var gav rynkede øjenbryn i det danske automationsmiljø. Der er kun installeret 690 robotter i 2020 mod 772 året før.

Men tallet var højst sandsynligt negativt påvirket af coronaepidemien, og robotsalget bliver væsentligt højere i år. Det er DIRA's formand Kim Reeslev sikker på. Han oplever en meget kraftig vækst i robotsalget.

- Jeg er sikker på, at faldet i 2020 bliver erstattet med stor vækst i år. Der er rigtigt mange virksomheder, der investerer massivt lige nu, siger Kim Reeslev.

- Meget af væksten kommer fra store virksomheder. Men der er også mange mindre virksomheder, der investerer nu, siger han. Der er ikke bare tale om vækst i en afgrænset branche.

- Vi ser vækst i robotsalget over en bred kam, siger Kim Reeslev.

Mangel på medarbejdere

Væksten i udbredelsen af robotter kan dog bremses af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

- Det er udfordringen. Vi mangler folk. Der mangler især folk hos robotintegratorerne. Det er både håndværkere til montage, ingeniører og programmører, siger han.

Hos Kuka er der ikke udpræget mangel på folk, men Kim Reeslev siger, at flere af de store robotintegratorer har svært ved at skaffe medarbejdere nok.

- Risikoen er, at robotsalget stagnerer, fordi branchen mangler folk, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078