23948sdkhjf

Nokia udskifter bestyrelsesformand

Den finske mobilgigant reagerer nu på krisen ved at udskifte den tidligere topchef Jorma Ollila på posten som bestyrelsesformand.
Risto Siilasmaa er nu bestyrelsesformand i Nokia, som torsdag holdt den årlige generalforsamling hjemme i Finland.

Dermed er den tidligere topchef hos mobilgiganten, Jorma Ollila, fortid i firmaet, som for tiden gennemgår sin største krise nogensinde.

Således er Nokia vippet af tronen som verdens største mobilproducent og på bare fem år har firmaet mistet omkring 90 procent af sin værdi.

- Jeg har tillid til, at Nokia har det rette hold, den rette strategi og nu i voksende omfang også de rette produkter, som skal bringe os gennem overgangsperioden, sagde Risto Siilasmaa til nyhedsbureauet Reuters, inden han gik ind til generalforsamlingen.

Jorma Ollila nåede i alt 27 år i Nokia, heraf 13 år som bestyrelsesformand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094