Proteser skal være mindre robotagtige
To sundhedsteknologi-studerende fra Aalborg Universitet får økonomisk støtte fra Siemensfonden til et afgangsprojekt, som skal gøre kontrollen med hånd- og armproteser mere intuitiv og mindre robotagtig.
Støtten til projektet fra Siemensfonden er ifølge kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen begrundet med, at det både har stor forskningsmæssig relevans, samt at resultaterne fra det på længere sigt kan blive relevante for personer med underarms- eller håndamputationer.
Støtten på 31.500 kroner fra Siemensfonden skal blandt andet bruges på indkøb af udstyr, som kan give vigtige oplysninger om samspillet mellem muskelsignaler og bevægelser.
- Det betyder, at vi kan lave meget mere realistiske og avancerede forsøg, som ligger tættere på virkeligheden. Ellers ville vi være nødt til at skalere vores projekt ned. Nu bliver det mere relevant for den gruppe, vi prøver at hjælpe til bedre bevægelsesmuligheder, så protesen ikke bliver så robotagtig, fortæller Jakob Celander Rosenvang.
Skulderklap og anderkendelse
Ifølge makkeren Ronnie Wedel Horup har gruppen i forvejen arbejdet meget med proteser og kontrollen af dem undervejs i deres studier.
- På den måde er støtten fra Siemensfonden også et skulderklap og en anerkendelse, fordi afgangsprojektet bygger videre på vores erfaringer. Målet nu er at udvikle et avanceret kontrolsystem, som skal kunne bruge flere forskellige signaler fra musklerne til kontrol af en håndprotese i realtid.
Adjunkt Ernest Nlandu Kamavuako fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi er vejleder for de to studerende, og han roser dem for allerede at have udført et fremragende forskningsarbejde i studietiden med gennemførelse af større forsøg, som har resulteret i flere videnskabelige artikler og deltagelse i nationale og internationale konferencer.
0,2 sekunds reaktionstid
En håndprotese eller underarmsprotese kan styres af musklerne på to forskellige måder: Ved hjælp af signaler inde fra selve musklerne via midlertidigt indopererede elektroder eller med elektroder, som placeres på overfladen af huden. De få eksisterende kommercielt tilgængelige systemer, som tillader kontrol af en protese baseret på muskelsignaler, benytter alle elektroder placeret på huden.
De kan desuden kun udføre et meget begrænset antal bevægelser med én bevægelse ad gangen ved for eksempel at rotere håndleddet eller at åbne hånden. Derfor virker de robotagtige.
Forsøgspersonerne bliver bedt om at udføre forskellige bevægelser og kombinationer af bevægelser med forskellig muskelstyrke med hånden. Data om forsøgene bliver brugt til at udvikle kontrolsystemet, og derefter er den store udfordring at gøre det anvendeligt i realtid.
I praksis betyder det, at protesen skal reagere senest 0,2 sekund efter, at testpersonen har startet bevægelsen, hvis det skal opleves intuitivt af brugeren.
Kilde: Aalborg Universitet
