23948sdkhjf

ChemoMetec nedskriver analyseprojekt

Ledelsen har stoppet udviklingen inden for kompositionsanalyse og nedskriver derfor forventningerne til driftsresultatet med cirka 10 mio. kr.
Chemometec, der laver udstyr til celle-analyse, nedjusterer nu forventningerne til driftsresultatet (EBIT) for regnskabsåret 2011/12 til fra et overskud på 1-3 mio. kr. til et underskud i intervallet 9-11 mio. kr.

Det oplyser selskabet i en fondsbørssmeddelse.

Nedjusteringerne skyldes, at ChemoMetecs bestyrelse har vurderet det nødvendigt fortsat at fokusere på celletælling/celleanalyse, og således på kort- og mellemlangt sigt stoppe al udvikling indenfor andre forretningsområder, herunder kompositionsanalyse.

Vil sælge ekspertise
Dermed skrinlægges udviklingsprojektet ”Kompositionsanalyse”, som blev igangsat under regnskabsåret 2006/07.

- ChemoMetec vil i de kommende måneder afsøge mulighederne for at sælge hele eller dele af den oparbejdede viden og patentportefølje relateret til kompositionsanalyse, oplyser ledelsen i en pressemeddelelse.

På trods af nedjusteringen forventer ChemoMetec fortsat en omsætning i intervallet 42-44 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094